Jeg er udøvende musiker, og singer and
songwriter og har skrevet mange sange for børn.
Jeg spiller for børn
og voksne og har siden år 2000 lavet musik, rytmik og børneteater
for og med børn i børnehaven og vuggestuen. Desuden er jeg
Gøsselpædagog og
læreruddannet
med musik,
geografi og religion som liniefag.
Jeg underviser og tilbyder
kurser målrettet pædagogers arbejde med rytmik.
Links til andre projekter
jeg er med i
Op gennem 90´erne spillede jeg
latinamerikansk musik i bandet TITICACA, hvor vi blandt andet lavede
pædagogiske veltilrettelagte skolekoncerter på omkring 700
skoler.
Siden år 2000
har jeg arbejdet rigtig meget med musik
for og med børn samt børneteater. I ni
år lavede jeg musik og rytmikforløb i børnehaver i projektet
"Sprogstimulerings og Integration" i distrikt
Brønshøj, Husum og Tingbjerg.
I de år lavede jeg en del børnesange, som
blev ret populære i de børnehaver jeg kom i. Til de
årlige teaterstykker, vi opsatte med distriktets børn, lavede
jeg sangene som kom ud på CD til alle institutionerne. Den dag i
dag, spørger børnene mig, når jeg komme i
børnehaverne, om vi skal synge Aladdin, Mowgli eller Sol over
Tingbjerg. Den sidste lavede jeg som bydelssang. En positiv sang om
Tingbjerg, om alt det gode, der også er i
bydelen.
Mine inspirationskilder
Når jeg laver musik med børn er
jeg er ret
inspireret af Astrid Gøssel, Bernhard Christensen og Lotte
Kærså, der er blandt dem, der har haft stor betydning for
børns musikalske udvikling i nyere tid. Jeg er selvfølgeligt ret
inspireret af deres tanker og arbejdesmetoder, som på deres tid var
banebrydende og stadigt er yderst relevante. Men dem der inspirerer mig
allermest er børnene, når jeg spiller for dem eller spiller
sammen med dem.
I min verden og mine børnesange forsøger jeg på
ikke at være overpædagogisk og lade sangene handle om, hvordan
vi skal opføre os. Tværtimod forsøger jeg at give
plads til humor, at drømme og give plads til en lille
historie. I mine troldesange gør troldene alt det man ikke
må, men de er jo også trolde og så kan vi lettere
forholde os til emner som socialt adfærd, hygiejne og spisenormer.
Og nogen gange er det vel også letter at være menneske, hvis
man engang imellem er trold.
2017 - Debut med bandet Moster Mies Orkester
2017 CD udgivelse - Åh nej ildebrand - Tigerjagt, trolde
og havfruer
2016 Starter projekt med at synge Italienske sange -
" Sange og historier fra min fars Italien"
2013 Uddannet Gøsselpædagog
2011 I
Bandet MARKANDO får vi et hit på
Hitliste-sitet
www.chartbase.dk
med sangen
"Lygtemand"
2010
Begynder efteruddannelse på Gøsselskolen - Musik og bevægelse for
børn
2008 -2010... Med i børneteatret
"Aladdins Ånder"
med tourné i Nordjylland.
2005-2010... Med i børneteateret
"Stjernekufferten". Vi spiller i børnehaver,
vuggestuer og biblioteker.
2005 skrev børnesang til bydelen
Tingbjerg. Sangen "Sol over Tingbjerg" høres
og synges endnu i børnehaverne i Tingbjerg. Samtidigt lavede
jeg en CD hvor Tingbjergs børn sang børnesange. Cd'en blev husstandsomdelt i Tingbjerg.
2000 - 2010 Musikpædagog i et
sprogstimulerings- og integrationsprojekt i børnehaver
og vuggestuer i Brønshøj, Husum, Tingbjerg og Vanløse.
I dette projekt skrev jeg musik og sange til det årlige
teaterstykke, der blev opført af distriktets børn.
2003 Fyrtøjet -2004 Kejserens nye klæder - 2005 Klods
Hans - 2006 Alibaba og de fyrretyve røvere - 2007 Aladin -
2008 Mowgli- 2009 Et folkesagn. Alle sangene blev produceret og
indspillet på til Cd som alle distriktets børnehaver
fik. Især musikken til Aladdin høres jævnligt a børnene
og er blandt deres favorit Cd'er, fortæller pædagogerne
mig.
1991- 2008 Spillede med
TITICACA,
musik fra andesbjergene. Turnéer i Danmark, Island, Færøerne,
Grønland, Irland, Peru og Bolivia. Omkring 700 skolekoncerter
i Danmark. 30 opførelser af Misa Criolla med forskellige kor
og kulmination i 2008 med tre koncerter med DRs Vokalensamble.
1985 - 1992 Gademusikant. Spillede
musik fra andesbjergene i Dk, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Grækenland.
En sjov tid hvor jeg mødte mange søde og sjove
mennesker,
1986-91 Læste til lærer
på
Frederiksberg Seminarium med musik, geografi og religion som liniefag.
1980-84 Flere længere rejser til Sydamerika. Peru, Bolivia og Argentina.
Bla. for at lære
musik fra Andesbjergene. De længste rejse varede i 14 måneder.
|